Træner og sportschef er fortid i Vejle Boldklub

Økonomisk pressede Vejle Boldklub reddede for nylig tilværelsen i 1. division, men det er ikke kun pengemæssigt, at det halter.

Sportsligt går det også skidt, og klubben ligger for tiden under nedrykningsstregen i landets næstbedste fodboldrække.

Mandag valgte klubben at stoppe samarbejdet med cheftræner Tonny Hermansen og sportschef Mads Bro Hansen.

Gert Eg fra Vejle Boldklubs sportsudvalg siger følgende om Hermansen:

- Vi har i fællesskab valgt at stoppe samarbejdet med øjeblikkelig virkning. Vi vil gerne takke Tonny Hermansen for den kæmpe energi og store arbejdsindsats, som han har lagt i Vejle Boldklub.

- Vi ønsker Tonny Hermansen alt mulig held og lykke i fremtiden.

Hermansen medgiver, at det har været svært at arbejde i klubben på det seneste.

- Jeg har været utrolig glad for at være i Vejle Boldklub, men jeg føler, at det efter en udfordrende tid, nu er det rigtige tidspunkt for begge parter at komme videre på, siger Hermansen, hvis job foreløbig overtages af assistenttræner Klebér Saarenpää.

Sportschef Mads Bro Hansen er sparet væk på grund af økonomien, siger Gert Eg.

- Mads Bro Hansen har gennem mere end tre år gjort et godt stykke arbejde, men grundet klubbens økonomiske virkelighed har vi valgt et andet setup, siger Gert Eg.

Vejle er noteret for 12 point i 13 kampe.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip