"Tænker du på dine forældre, når du onanerer?". "Har du nogensinde haft seksuel kontakt mod betaling?".
Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som transkønnede bliver stillet på Sexologisk Klinik i København ifølge en ny Amnesty-rapport.
I rapporten fortæller 21 transkønnede om flere kritikpunkter i mødet med sundhedssystemet, og et af dem går på grænseoverskridende spørgsmål om deres sexliv, fortæller Helle Jacobsen, der er kampagneleder hos Amnesty Danmark og medforfatter til den nye rapport.
- Vi kan se, at praksis på Sexologisk Klinik har nogle problemer, fordi transkønnede bliver stillet spørgsmål af privat karakter, som man normalt kan nægte at svare på. Det er for eksempel spørgsmål om sex og seksuelle præferencer.
- Det, vi opfordrer til, er, at Sundhedsstyrelsen og Sexologisk Klinik sikrer, at hvis man vil stille den slags spørgsmål om sex, er det bidende nødvendigt. Man skal medicinsk kunne begrunde hvert et skridt, fordi det er jo ikke nok, at de er transkønnede, siger hun.
Sexologisk Klinik i København er den eneste offentlige klinik i Danmark, hvor transkønnede kan få hormonbehandling og adgang til eventuelle operationer.
Peter Treufeldt, der er vicedirektør for klinikken, forklarer i en mail til Ritzau, at de er kede af kritikken og forstår, at spørgsmålene kan være grænseoverskridende.
- Vi er, sammen med brugerne af klinikken, LGBT Danmark og Foreningen af Transkønnede i Danmark, ved at se på hele forløbet og dermed også det her kritikpunkt for at undersøge, om vi skal gøre noget anderledes.
- Det skal dog også understreges, at spørgsmål af en seksuel karakter er svære at undgå, når endemålet kan være, at raske kønsorganer skal bortopereres, skriver han.
Foruden spørgsmål om sex, går kritikken også på for lange ventetider, og et system, der udreder dem for en lang række psykiatriske lidelser som skizofreni, psykopati og personlighedsforstyrrelser.
Til kritikken om ventetiderne forklarer Sexologisk Klinik, at der er penge sat af til det øgede antal patienter, som kan nedsætte ventetiden. Og til kritikken om de psykiatriske lidelser, forklarer de, at de undersøger, at ønsket om kønsskifte ikke skyldes en psykisk lidelse i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning.
Amnesty Danmark ser gerne, at de danske politikere fjerner den psykiatriske diagnose fra de transkønnede.
Den 25. februar fremsatte Alternativet og Enhedslisten et beslutningsforslag om at fjerne transkønnethed fra Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse.
/ritzau/
