Tre danske svømmestjerner dropper kortbane-EM

admin

466 uger siden

|

02/11/2015

Dagens topnyheder

Svømmestjernerne Rikke Møller Pedersen, Lotte Friis og Mie Ø. Nielsen har fravalgt kortbane-EM til december.

Trioen har valgt EM i Israel fra for at fokusere 100 procent på langbane og dermed deres forberedelser til OL i Rio de Janeiro næste sommer.

- I en olympisk sæson vil OL og forberedelsen hertil altid vægte højest, og et EM på kortbane skal derfor kunne bidrage positivt i det perspektiv.

- Så det er det, der har været helt afgørende for de valg, der er truffet omkring de tre kvindelige svømmere, siger sportschef i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, i en pressemeddelelse.

Danmark stiller op i israelske Netanya med otte svømmere.

Det drejer sig om Mads Glæsner, Viktor Bromer, Jeanette Ottesen, Julie Aglund Lauridsen, Sarah Bro, Emilie Beckmann, Magnus Jákupsson og Julie Kepp Jensen.

EM svømmes fra 2. til 6. december.

/ritzau/