Man bør skrotte den såkaldte "ghettoliste", da det er for små forskelle, der afgør, om boligområderne lander på listen eller ej.

Det mener Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL).

- Ghettolisten er et meget dårligt styringsredskab for arbejdet med at genrejse de udsatte bydele, siger han til Ritzau.

Fire områder i København er røget af ghettolisten. Alligevel mener teknik- og miljøborgmesteren, at listen skal sløjfes.

- Nu mister København fire, og det ser da "enormt" godt ud. Men ærligt talt, så stigmatiserer listen mere, end den gavner, siger Morten Kabell.

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) mener, at beboersammensætningen og integrationsproblemerne i ghettoerne øger risikoen for udvikling af parallelsamfund.

- At blive kaldt en ghetto er jo ikke befordrende for at gøre noget for områderne. I stedet giver man dem bare et øgenavn, og det hjælper ikke, siger Morten Kabell.

25 boligområder i Danmark har så skæv beboersammensætning og så alvorlige udfordringer med integrationen, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har sat dem på listen over ghettoer.

- Det er meget små ting, der afgør, om et boligområde optræder på listen eller ej. Vi skal sætte ind med massive og langsigtede investeringer i alle vores udsatte boligområder, siger Morten Kabell.

De 25 områder er fordelt på 15 kommuner og er generelt koncentreret i og omkring de større byer, oplyser ministeriet.

Det er seks færre end sidste gang, man lavede opgørelsen, og det er det laveste antal, siden listen blev opgjort første gang i 2010.

Faldet skyldes ifølge ministeriet primært, at der er færre beboere i de almene boligområder, der er dømt for kriminalitet.

/ritzau/