Trods kundeflugt: TDC øger overskuddet en smule

Skrevet af admin

05/02/2015

Dagens topnyheder

Det kniber fortsat for TDC at holde fast på kunderne, når det gælder mobil- og fastnettelefoner.

Alligevel lykkedes det for koncernen at levere et årsresultat for 2014 på 3,2 milliarder kroner. Det er 3,5 procent højere end året før.

I alt har telekoncernen mistet 153.000 private mobilabonnenter det seneste år, som dog opvejes en lille smule af en stigning i antallet af erhvervsabonnementer på 40.000.

Hvad fastnetabonnementer angår, er der nu kun lige godt en million tilbage efter en nedgang på 183.000.

På tv-fronten er det til gengæld lykkedes at øge antallet af kunder en smule, så der nu er 1.410.000 danskere, der får deres tv-signal fra Yousee, mens bredbåndskundeporteføljen er nogenlunde uændret.

Samlet set er omsætningen faldet fra knap 24 milliarder kroner til 23,3 milliarder kroner.

/ritzau/