Forside Nyheder Tunesisk politi anholder 12 mistænkt for terrorangreb

Tunesisk politi anholder 12 mistænkt for terrorangreb

Billede

Lige nu læser andre

Tunesiske myndigheder har pågrebet 12 personer, som mistænkes for roller i forbindelse med en massakre ved et strandhotel i sidste uge i badebyen Sousse.

Mændene, også gerningsmanden fra massakren i Sousse, har trænet sammen i en libysk jihadist-lejr.

Tunesien har været scene for to blodige terrorangreb de seneste tre måneder.

I marts blev 21 mennesker dræbt ved Bardo-museet i hovedstaden, Tunis.

Læs også

Fredag i sidste uge blev 38 turister skudt og dræbt af en ung mand med et kalasjnikovgevær. Turisterne lå ved middelhavskysten i feriebyen Sousse.

– Denne gruppe er blevet trænet i Libyen, og de havde samme mål. To angreb Bardo-museet, og en angreb i Sousse, siger Lazhar Akremi, en minister i den tunesiske regering.

– Politiet eftersøger yderligere to personer, siger ministeren.

De to mænd, som politiet fortsat jagter, menes at have deltaget ved Bardo-angrebet.

Sikkerhedssituationen er alvorligt forværret i Tunesien, efter at en international koalition på FN-mandat i 2011 bidrog til at vælte Muammar Gaddafi fra magten i Libyen.

Tilstanden i Libyen er kaotisk og præget af voldsom, blodig rivalisering mellem militante grupper.

Også gruppen Islamisk Stat, som har base i Syrien og Irak, har fodfæste i det nordafrikanske land.

Tunesiske myndigheder kæmper både med at holde styr på landets egne militante islamister og med at holde militante fra Libyen ude.

3000 tunesere er draget i hellig krig for Islamisk Stat i Syrien og Irak.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK