Laurids Gjelstrup
Nu advarer eksperter om mørke fremtidsudsigter.
Flere unge forsøger i dag at finde fodfæste i en virkelighed, hvor drømme og økonomisk pres ofte går hånd i hånd. Presset indefra og presset ude fra sætter sine spor.
Det gælder også for Lonnie Ludvigsen, der engang fandt retning og fællesskab i malerfaget i Vejle, men som i dag står uden job og uddannelse.
En personlig nedtur, der blev udløst af et brud med kæresten og en opslidende kamp mod voksende udgifter og udebleven SU. Til sidst blev fraværet for stort, og døren til uddannelsen smækkede i.
Lonnie er langt fra alene. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 44.600 unge mellem 15 og 24 år står uden for både arbejdsmarked og uddannelsessystem. Det svarer til 6,6 procent – en stigning på 1.800 unge siden 2023.
Det skriver TV 2
Bekymringer om fremtiden
Ifølge chefanalytiker Troels Lund Jensen er det et faresignal. Han påpeger at de unge får en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Af den grund bliver svære at imødekomme den manglende faglærte arbejdskraft.
Hos Headspace, hvor unge får rådgivning, fylder bekymringer om fremtiden tungt. Mange føler sig tabt i et system, der kræver struktur og overblik, ikke alle har med hjemmefra.
Mathilde Bhavana Brunhøj Jørgensen ved, hvordan det føles. Med ordblindhed som bagage og et system, der ikke formåede at hjælpe, endte hun med at droppe ud. Først med familiens støtte fandt hun vej tilbage.
Mens regeringen med initiativer som Ungeløftet forsøger at vende udviklingen, erkender beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, at målet om at få markant flere unge med inden 2030 kræver et opgør med vanetænkning.
Men for unge som Lonnie, der stadig venter på et nyt kapitel, føles afstanden til løsningerne lang.
“Jeg gider ikke bare tage en uddannelse for at have et eller andet,” siger hun. “Det skal være noget, jeg gerne vil.”