TV-seere klager over Miley Cyrus

Skrevet af Aller

19/09/2013
Flere hundrede seere har klaget over Miley Cyrus’ meget omtalte optræden ved MTV Video Music Awards i august. Sangerinden vakte vild forargelse, da hun gik på scenen sammen med Robin Thicke iført hudfarvet Latexundertøj. Specielt amerikanerne fik aftenkaffen galt i halsen og mange af dem har nu klaget officielt. Medievagthunden Federal Communications Commission. FCC, har modtaget flere end 150 klager over Cyrus’ andel i prisuddelingen den 25. august. En seer fra Maryland skriver eksempelvis, at den 20-årige popstjernes optræden var »tarvelig, pornografisk og helt igennem skammelig«. Vedkommende tilføjer, at »hvis jeg havde været ude efter at lade min familie se en luder i et liveshow, havde jeg taget dem med til Tijuana«. Byen på Californiens grænse til Mexico har ry for at kunne tilbyde de besøgende alskens uartige oplevelser. En anden seer fra Florida bemærker, at »Miley Cyrus foretog talrige seksuelle bevægelser og var udpræget afskyvækkende«. De fleste af klagerne er vrede over, at MTV på forhånd betegnede prisuddelingen som passende underholdning for børn fra 14-års alderen og op. Cyrus hælder benzin på bålet med videoen til sin nye single »Wrecking Ball«, hvor hun optræder uden en trevl på kroppen, men hun har svært ved at forstå postyret. Sangerinden har flere gange opfordret sine forargede landsmænd til at slappe af og fik forleden opbakning fra sin far. Billy Ray Cyrus fastslog i en udtalelse til nyhedsmagasinet »Entertainment Tonight«, at folk bør fokusere på musikken. »Herregud; hun morer sig jo bare. Prøv dog at lytte til hendes vokalpræstation og hendes store talent«, siger »Achy Breaky Heart«-sangeren. På lørdag går Cyrus på scenen ved iHeartRadio-festivalen i Las Vegas, hvor hun synger »Wrecking Ball« live for første gang.

Mest læste i dag