Tyrkiet: Hedegaards formodede attentatmand er på fri fod

Skrevet af admin

19/10/2014

Dagens topnyheder

De tyrkiske myndigheder har bekræftet over for en dansk delegation, at Lars Hedegaards formodede attentatmand er blevet sat på fri fod.

Det oplyser justitsminister Mette Frederiksen (S) i en mail til Ritzau.

- Den danske delegation er i dag (søndag, red.) vendt hjem fra Ankara, hvor delegationen har mødtes med repræsentanter fra det tyrkiske udenrigsministerium, det tyrkiske justitsministerium og den tyrkiske efterretningstjeneste, skriver hun og fortsætter:

- Jeg forstår, at den seneste tids forlydender om, at den danske statsborger er blevet løsladt, blev bekræftet af de tyrkiske myndigheder. At den pågældende er blevet løsladt, finder jeg helt uforståeligt.

/ritzau/