Udenrigsministeriet fraråder rejser til Sharm el-Sheikh

Skrevet af admin

06/11/2015

Dagens topnyheder

Udenrigsministeriet fraråder enhver unødig rejse til Sharm el-Sheikh, oplyser flere medier.

Rejsevejledningen er ændret efter et møde i Udenrigsministeriets internationale operative stab fredag aften.

Henrik Specht, direktør i foreningen Rejsearrangører i Danmark, oplyser, at alle planlagte charterrejser til området lørdag er aflyst.

Ændringen i rejsevejledningen sker, fordi Danmark har fået nye sikkerhedsoplysninger fra andre lande.

/ritzau/