Forside Nyheder Udmattet norsk skistjerne forlader OL før tid

Udmattet norsk skistjerne forlader OL før tid

Udmattet norsk skistjerne forlader OL før tid

Norges alpine skiprofil Aksel Lund Svindal har meddelt, at han med øjeblikkelig virkning forlader vinterlegene i Sotji. Han misser dermed storslalomkonkurrencen.

Det oplyser det norske skiforbund.

Svindal, der vandt tre guldmedaljer ved vinter-OL i Vancouver for fire år siden, returnerer til Norge uden at have vundet en eneste medalje i Sotji. Det er allergiproblemer, der tvinger ham til at forlade legene før tid.

– Disse problemer udmatter mig fysisk, og jeg tror, at det er klogt at returnere for at komme mig og spare kræfter til resten af sæsonen, siger den 31-årige nordmand i en officiel udtalelse.

I Sotji har Aksel Lund Svindal opnået fjerdeplads i styrtløbet, en 12.-plads i superkombineret og en syvendeplads i super-G.

/ritzau/

Ads by MGDK