Ukraine siger, at det modtager gas fra Rusland igen

Ukraines monopol for gastransport, Ukrtransgaz, siger, at Rusland har genoptaget leveringen af gas til landet efter en seks måneder lang pause på grund af stridigheder om priser og ubetalt gæld.

- Ukraine er igen begyndt at modtage russisk gas. Der er tale om cirka 43,5 millioner kubikmeter dagligt siger talsmanden for Ukrtransgaz, Maxim Belyavskij.

Ukraines statslige energiselskab Naftogaz sagde i sidste uge, at det har over overført 378 millioner dollar (2,28 milliarder kroner) til Ruslands Gazprom for gas i december.

Ukraine er fuldstændig afhængig af russisk gas, og det russiske gasselskab Gazprom advarede i sommer om, at enhver tvist med Ukraine potentielt kan ramme russiske gasleverancer til Europa, der går gennem Ukraine via rørledninger.

Rusland har tidligere lukket for gassen til Ukraine - og videre til Europa.

Rusland sagde for få dage siden, at det ville opgive dets prestigefyldte gasrørledning South Stream, der efter planen skulle forsyne Balkan og Sydeuropa med russisk gas, men EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker har sagt, at EU arbejder på at løse de aktuelle problemer.

- Disse problemer er ikke uoverstigelige, siger Juncker.

Gasledningen skal bringe russisk gas via Sortehavet og Bulgarien til Syd- og Østeuropa.Putin erklærede projektet for dødt, da Rusland hævder ikke at have modtaget de nødvendige godkendelser fra Bulgarien.

Problemerne med South Stream vil formentlig glæde Ukraine, da det betyder, at den russiske gas fortsat vil strømme i rørene gennem det kriseramte land, der modtager transitafgifter.

Flere iagttagere siger, at russerne er langt mere afhængige af at kunne sælge gas til Europa, end europæerne er af at købe gas i Rusland.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip