Forside Nyheder Ukraine vil give delvist selvstyre til separatister

Ukraine vil give delvist selvstyre til separatister

Ukraine vil give delvist selvstyre til separatister

Lige nu læser andre

Ukraines parlament bakker op om, at der etableres en selvstyremyndighed i de dele af det østlige Ukraine, der er kontrolleret af prorussiske separatister.

Betingelsen er, at der gennemføres regionale valg under kontrol af regeringen i Kijev.

Ukraines præsident, Petro Porosjenko, fremlagde lovforslaget i parlamentet tirsdag. Han sagde, at det var en nødvendig del af den fredsaftale, der blev indgået i den hviderussiske hovedstad, Minsk, i sidste måned.

Over 260 af parlamentets 450 medlemmer stemte for forslaget, som er kommet under kraftig kritik fra såvel oprørere som nationalister i Kijev.

Læs også

– Denne lov vil give magt til folk, hvis hænder er smurt ind i ukrainernes blod, sagde den tidligere premierminister Julia Timosjenko under den ophedede debat i parlamentet.

Parlamentet stemte samtidig ja til et andet forslag fra Porosjenko om at bede FN’s Sikkerhedsråd støtte en fredsbevarende styrke i det østlige Ukraine.

Konflikten i den østlige del af Ukraine har indtil videre kostet mere end 6000 mennesker livet, siden prorussiske separatister indledte et oprør mod landets provestlige regering i april sidste år.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK