To ukrainske besætningsmedlemmer har overlevet et flystyrt, oplyser luftfartsmyndighederne i Aserbajdsjan, efter at et transportfly fra landets luftfartsselskab Silk Way styrtede ned i Afghanistan onsdag eftermiddag.
Flyet havde i alt ni besætningsmedlemmer om bord.
Aserbajdsjans civile luftfartsmyndighed siger, at flyet, en Antonov An-12, styrtede ned efter at være lettet fra Dwyer lufthavn i Afghanistan.
Syv af flyets ni besætningsmedlemmer - fem fra Aserbajdsjan, en ukrainer og en usbeker, blev dræbt.
De to ukrainere, som var flymekanikere, er i en tilfredsstillende tilstand, siger luftfartsmyndighederne i Aserbajdsjan.
Flyet var på vej til Turkmenistan for at tanke brændstof, efter at det tidligere var fløjet fra Bagram til Helmand.
En undersøgelse er sat i gang for få fastslået årsagen til ulykken.
/ritzau/AFP