Ukrainske partier forlader koalition for at udløse valg

I et træk, der skal rense parlamentet i Kijev for "Moskva-agenter" har to ukrainske partier valgt at træde ud af den koalition, der danner flertal i parlamentet. Det åbner op for, at præsident Petro Porosjenko kan udskrive parlamentsvalg.

- Vi mener, at med den nuværende situation bør parlamentet ikke eksistere, når det beskytter kriminelle og Moskva-agenter og nægter at fratage immuniteten fra de personer, som arbejder for Kreml, siger Oleh Tjahnybok, der er formand for Svoboda-partiet, som nu har forladt koalitionen.

Det andet parti, der forlader koalitionen, er Udar-partiet med den tidligere bokser Vitalij Klitsjko i spidsen.

Både politikere og aktivister har længe ønsket, at parlamentet skal sammensættes på ny - især efter at det splittede land i slutningen af maj valgte Petro Porosjenko som ny præsident.

Hans forgænger på posten, den prorussiske Viktor Janukovitj, blev væltet i februar, men både Svoboda-partiet og Udar-partiet anklager hans støtter i parlamentet for at hæmme parlamentets arbejde.

Ifølge Ukraines forfatning har parlamentet nu 30 dage til at forsøge at danne en ny koalition. Hvis det ikke lykkes, kan præsidenten opløse parlamentet og udskrive valg.

Dermed ser det ud til, at ukrainerne skal til stemmeboksen i løbet af sensommeren eller efteråret.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip