Mikkel Petersen
Flere børn er blandt dem, der er blevet ramt i europæiske ulveepisoder. Hvor går grænsen mellem naturbeskyttelse og menneskers tryghed?
Ulven har igen fået fodfæste flere steder i Europa, og samtidig er diskussionen om, hvor tæt det vilde rovdyr skal have lov til at komme på mennesker, blusset op.
For selv om alvorlige angreb på mennesker fortsat hører til sjældenhederne, findes der en række eksempler på, at mødet mellem ulv og menneske er gået galt.
DR Verificerer har gennemgået kendte episoder siden år 2000. Gennemgangen viser, at mennesker er blevet bidt eller på anden måde ramt i mindst ni EU-lande.
Det drejer sig om Finland, Kroatien, Rumænien, Polen, Estland, Holland, Grækenland, Tyskland og Italien.
Børn blandt de ramte
Omstændighederne varierer markant fra sag til sag, og ikke alle episoder kan betegnes som egentlige angreb.
I Polen blev to børn eksempelvis bidt af en ulv i 2018, mens en femårig pige i Grækenland sidste år blev bidt og kradset tæt på et strandresort.
Senest blev en seksårig dreng bidt i en park i den italienske by Noicattaro syd for Bari den 15. august. Samme ulv skulle tidligere på måneden have bidt to piger.
Holland har ligeledes oplevet flere alvorlige episoder. I Utrecht-provinsen blev en bestemt ulv blandt andet sat i forbindelse med flere hændelser med børn og en voksen kvinde.
Det er dog vigtigt at understrege, at dødelige ulveangreb på mennesker er ekstremt sjældne.
Ifølge DR’s gennemgang ligger det seneste kendte dødelige tilfælde i Europa helt tilbage i 1974 i Spanien.
Ulve vænner sig til mennesker
Eksperter peger på, at der kan være et særligt mønster bag flere af episoderne.
Ulve kan vænne sig til mennesker, hvis de gentagne gange opholder sig tæt på bebyggelse eller forbinder mennesker med adgang til føde.
Samtidig mener eksperterne, at myndighederne i flere tilfælde har reageret for sent på ulve, der begyndte at udvise anderledes adfærd.
“Det er tydeligt, at de i flere tilfælde har været for langsomme til at reagere og gøre det nødvendige for at forebygge episoderne,” siger ulveekspert Peter Sunde fra Aarhus Universitet til DR.
Udviklingen betyder ikke, at enhver ulv tæt på mennesker udgør en fare.
Gennemgangen viser dog, at problemer kan opstå, når enkelte dyr mister deres naturlige afstand til mennesker.
Netop derfor bliver spørgsmålet om, hvordan myndighederne skal reagere på ulve, der gentagne gange søger mod beboede områder, stadig mere centralt i den europæiske ulvedebat.
