Det er formentlig den største alligator, der nogensinde er blevet fanget og dræbt i Mississippis historie. Med en kampvægt på mere end 310 kilo og en længde på over fire meter trækker det overskrifter i USA, at sygeplejersken Tiffany Wienke har formået at nedlægge så stort et dyr.
Men hun får ikke kun positiv respons. Den unge kvinde fortæller til CNN, at hun dræbte alligatoren for sjov, fordi det gav hende et adrenalinkick at slå så stort et dyr ihjel. Og det har skabt vrede.
- Denne oplevelse er større end nogen anden. Når du får fat i noget så stort og har muligheden for at opleve det kontrollerede kaos... Vi var bare under alligatorens nåde, fortæller hun begejstret til CNN.
Tiffany Wienke delte efterfølgende billeder af det dræbte dyr på Facebook og skrev, at hun vil få hovedet udstoppet, så hun kan hænge det op på sin væg i sit hjem.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den unge kvinde fortæller til et lokalmedie, at hun og hendes venner spottede han-alligatoren, da den svømmede ud foran deres båd.
De stak straks to kroge i dyret, som ikke havde nogen anelse om, at den var jaget. Dens lynhurtige reaktion gjorde, at den nåede at flygte ned på bunden af floden, inden krogende havde rigtig fat i den tykke hud.
Men Tiffany Wienke og hendes jagtfæller ventede tålmodigt på, at den kom op til overfladen igen.
- Han var træt, og vi vidste, at han ville komme op for at få luft, fortæller Wienke til The Clarion-Ledger.
Da alligatoren omsider søgte mod overfladen, stak Tiffany Wienke en krog gennem dens mund, som var det en fisk. Nu havde den ingen chance for at komme fri.
Sygeplejersken forklarer, at alligatoren væltede panisk rundt og forsøgte at undslippe.
- Han bragede ind i nogle træer et par gange, da han løb mod breden.
Kort efter fik dyret en lykke om halsen og blev dræbt.
Tiffany Wienke er siden er blevet hyldet fra flere sider for sin rekordstore fangst, men andre mener, at det var ondskabsfuldt og unødvendigt at slå alligatoren ihjel for sjov.
Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: