Ung mand fundet død i vandet ved Bornholm

Onsdag formiddag blev en ung mand fundet død i vandet ud for Allinge. Lidt før klokken 10.00 blev Bornholms Politi kontaktet af en borger, der havde fundet liget.

- Det er en ung mand, der var bosiddende på Bornholm. Han er fundet i vandet ved Allinge ud for Strandvejen. Liget er blevet bjærget og skal til ligsyn i morgen, siger Henrik Skov, efterforskningsleder ved Bornholms Politi, til Ritzau.

- Vi vil derudfra vurdere, om han skal obduceres, siger han.

Politiet undersøger i øjeblikket, om der ligger en forbrydelse eller en ulykke bag dødsfaldet, eller om manden har begået selvmord.

- Vi efterforsker i flere retninger. Vi kan ikke helt udelukke, at det er en ulykke eller et selvmord, og vi kan heller ikke udelukke, at der er sket noget kriminelt, siger Henrik Skov.

- Det er åbent indtil videre, og derfor vil vi ikke sige så meget.

Politiet ønsker ikke at oplyse mandens alder. Han har ifølge politiet ikke været meldt savnet, inden han onsdag blev fundet i havet.

De pårørende til den omkomne er endnu ikke blevet underrettet om hans død.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip