Ung mand stukket med kniv under skænderi i hjemmet

admin

463 uger siden

|

20/11/2015

Dagens topnyheder

Midt- og Vestsjællands Politi har fredag fremstillet en 56-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Roskilde. Her har en dommer forlænget varetægtsfængslingen i syv dage.

Manden sigtes for drabsforsøg mod en 23-årig mand, som han ifølge sigtelsen stak adskillige gange med en kniv under et husspektakel i deres fælles hjem i Greve onsdag aften, oplyser Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig hos politiet.

Han ønsker ikke at gå i detaljer med relationen mellem gerningsmand og offer, men siger dog:

- Der opstod diskussion i familien og det udviklede sig til, at den 56-årige stak den 23-årige, der også bor på adressen, med en kniv.

Den unge mand blev ramt af stik fire forskellige steder på kroppen og kom under lægebehandling for stiksårene.

Politiet har siden episoden onsdag ledt efter manden. Han mødte torsdag selv op hos politiet med en advokat ved sin side.

/ritzau/