Ung mor fængslet på ubestemt tid, fordi hun ikke vil lade sin datter se sin far

Skrevet af Jesper Larsen

19/05/2015

Dagens topnyheder

En 26-årig mor fra Hvidovre sidder netop nu fængslet på ubestemt tid, selvom hun har en ren straffeattest.

Baggrunden er, at hun efter fire års kamp om forældremyndigheden og retten til samvær mellem sin 4-årige datter Melissa og datterens far nægter at følge fogedrettens afgørelse, der betød, at hun skulle udlevere sin datter til samvær. 

Læs også: Socialminister vil straffe forældre, der snyder med samvær

Det er Hvidovre Avis, der har berettet om historien, hvor parterne er dybt uenige om, hvad der er op og ned i sagen. Men faktum er, at den 26-årige mor nu sidder i forvaring på ubestemt tid i Vestre Fængsel, fordi hun ikke vil fortælle, hvor parrets datter befinder sig. 

Ifølge hende, er Melissas far voldelig, og så er hun bange for, at han vil bortføre den lille pige til Libanon, hvor han stammer fra. Anklager ekskæresten benægter, men ifølge den 26-årige mor, har han både truet hende verbalt og på sms, men det vil myndighederne ikke tage med i deres overvejelser om, hvorvidt faren skal afskæres fra at se sit barn. 

Læs også: Fogeden holdes udenfor trods rekord i familiestridigheder

- Bare vent din so når jeg får min datter og så tager jeg hende med til libanon når du aldrig ser hende igen, skirver han i en sms, ifølge Hvidovre Avis, og et par måneder senere skriver han i en sms.

-Jeg slår dig ihjel din lille beskidte luder. Hvis du ik kommer hjem til mig ellers gør jeg dit liv til et maridt.

Begge sms'er er ifølge avisen ikke indgået i vurderingen af sagen, hvilket har fået den 26-årige mor til at tage det drastiske skridt at lade sig fængsle på ubestemt tid fremfor at udlevere sit barn. 

Kan du godt forstå, at Melissas mor hellere vil gå i fængsel end at udlevere sin datter? Deltag i diskussionen under artiklen. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: