Unge politikere: Gør nekrofili og incest lovligt

Skrevet af Ninna Andreasen

23/02/2016

Dagens topnyheder

Ungdomspartiet til partiet Liberalerna i Sverige er kommet med et opsigtsvækkende forslag.

De unge politikere mener, at nekrofili - det vil sige sex med døde mennesker - og incest bør være lovligt. Det skriver Aftonbladet.  

Forslaget blev præsenteret på ungdomsforbundets landsmøde i lørdags. Det blev vedtaget, at man ønskede at ændre loven, så sex mellem søskende over 15 år bliver lovligt, hvis begge samtykker.

Desuden skal sex med døde også lovliggøres. Det skal ske ved, at man i sit testamente kan indføre, at andre gerne må dyrke sex med ens døde krop.

- Du skal kunne beslutte, hvad der sker med din krop, efter du dør, og hvis det rækker, at man ønsker at testamentere sin krop til et museum eller forskning, bør det også være okay, hvis man testamenterer, at nogen må sove med én, siger Cecilia Johnson, der er præsident for ungdomspartiets afdeling i Stockholm.

Forslaget støttes dog på ingen måde af moderpartiet.

Læs også: Findes der nekrofile homo-ænder? 

Talsmanden for Liberalerne Adam Alfredsson siger, at partiet fortsat ønsker, at det skal være ulovligt at dyrke sex med døde og ønsker heller ingen ændring af loven i forhold til incest.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: