United-flop afviser forhold til managerens datter

Skrevet af admin

06/12/2013

Dagens topnyheder

Manchester United-spilleren Wilfried Zaha afviser rygter, der florerer på de sociale medier, om at manglende spilletid for mesterholdet skyldes et forhold til manager David Moyes' datter.

- Jeg har aldrig datet eller mødt David Moyes' datter, så det er ikke grunden til mit fravær i kampene, skriver den 21-årige kantspiller på Twitter.

- Jeg vil gerne stoppe disse falske anklager. Jeg kommer til at spille for Manchester United, når min manager føler, at jeg er klar, lyder det fra Zaha.

Han skiftede inden denne sæson fra oprykkerne Crystal Palace til Manchester United, men har endnu ikke optrådt i Premier League for sin nye arbejdsgiver.

Zaha er noteret for to landskampe for England. Han er blot noteret for to kampe i United-trøjen i denne sæson.

/ritzau/