Ups: Pistol-tattoo får politiet til at rykke ud med snigskytter

Skrevet af Sol Stoffregen

20/03/2014

Mest læste i dag

Tirsdag morgen gik en søvnig Michael Smith i bar overkrop ud af sit hus i Norridgewock i det nordøstlige USA og bad et par arbejdsmænd om at forlade hans grund, fordi de havde vækket ham med deres arbejde. Arbejdsmændene troede, at Michael Smith havde en pistol i bukselinningen og ringede til politiet. Det skriver newstoday.com.

Efter det lille sammenstød gik Michael Smith i seng igen. Men det var ikke længe, han fik lov at sove.

LÆS OGSÅ: Politiet advarer: Her er tricktyvenes seneste fupnummer

For få minutter efter stod Maine State-politiet foran hans hoveddør assisteret af en flok snigskytter i indkørslen. Med en megafon bad politiet ham om at komme ud af huset med hænderne over hovedet.

Men den eneste pistol Michael Smith kunne fremvise, var den tatovering, som sidder på det nederste af hans mave. Se billedet nederst på siden.

- Det var åbenlyst en misforståelse, han havde ikke noget våben, men vi var nødt til at reagere på meldingen, om at han var bevæbnet, siger Scott Duff fra Maine State-politiet til pressherald.com.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Og manden med den velplacerede tatovering blev ikke sigtet for noget og kunne gå i seng igen.

- Jeg har planer i dag. Jeg ville ikke skydes, sagde Michael Smith lige efter episoden.

Se billederne fra politiaktionen nedenfor: