Forside Nyheder USA: Israel angriber mål i Syrien

USA: Israel angriber mål i Syrien

USA: Israel angriber mål i Syrien

Lige nu læser andre

Israel har ifølge en amerikansk embedsmand angrebet mål i Syrien – blandt andet en luftbase ved Latakia, Syriens vigtigste havneby.

Embedsmanden fra Obama-administrationen i Washington siger til CNN, at målet var raketter og tilhørende udstyr, som skulle fragtes til Hizbollah-militsen i Libanon.

Angrebene skal være sket enten onsdag aften eller torsdag morgen.

Israelske medier omtalte tidligere torsdag en eksplosion ved et raketlager nær Latakia.

Læs også

Den israelske regering har ikke kommenteret sagen.

Latakia er et kerneområde for præsident Bashar al-Assads regime. Der bor mange alawitter i området, samme folkegruppe som Assad tilhører. I juli blev ammunitionslagre i området ramt af raketter.

Hizbollah-bevægelsen støtter Assads regime, og hjælper syriske regeringsstyrker mod oprørsbevægelsen.

Israel er flere gange tidligere blevet beskyldt for at have gennemført angreb inde på Syriens territorium mod militære forsyninger på vej fra Syrien til Hizbollah.

Israel frygter, at Hizbollah vil kunne bruge våbnene til angreb på israelske mål.

/ritzau/NTB

Læs også

Ads by MGDK