Forside Nyheder USA melder om civile tab ved angreb på Islamisk Stat

USA melder om civile tab ved angreb på Islamisk Stat

USA melder om civile tab ved angreb på Islamisk Stat

Lige nu læser andre

I perioden mellem 12. april og 4. juli 2015 er otte civile formentlig blevet dræbt og tre andre såret under amerikanske luftangreb på Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien.

Det fremgår af en intern undersøgelse i det amerikanske militær. Den er lavet på foranledning af USA’s Centralkommando.

Det er tredje gang, siden USA indledte luftbombardementer af mål fra IS i 2014, at amerikanerne har meldt om civile tab.

I de to tidligere tilfælde har militæret oplyst, at seks civile er blevet dræbt.

Læs også

– Vi fortsætter med at gennemgå yderligere påstande om civile tab og vil komme med yderligere oplysninger i fremtiden, hedder det i en erklæring fra Centralkommandoen.

Frem til 13 januar i år har USA ifølge egne oplysninger gennemført 6393 luftangreb mod IS i Irak og 3234 luftangreb mod IS i Syrien.

De seneste otte civile tab er sket under fem separate luftangreb. Et af dem skete angiveligt 4. juli i fjor nær Raqqa, IS-hovedbyen i Syrien.

Ifølge USA’s militær var målet en “højt vurderet enkeltperson”, der blev angrebet. Lige da missilet var affyret, kom en bil og en motorcykel ind i området, hvor målet var.

Tre uidentificerede civile blev angiveligt dræbt ved dette tilfælde, siger undersøgelsen.

11. juni kostede et angreb på en IS-enhed ved Soluk i Syrien tre civile livet, og andre to civile blev dræbt ved al-Huwayjah i Irak 12. april.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK