USA udfører militæroperation i Somalia

Amerikansk militær har natten til tirsdag dansk tid gennemført et luftangreb mod ledende skikkelser i den al-Qaeda-relaterede gruppe al-Shabaab i Somalia. Det skriver NBC News, som citerer amerikanske embedsmænd.

Admiral John Kirby, talsmand for det amerikanske forsvarsministerium, bekræftede tidligere mandag aften amerikansk tid, at USA har gennemført en operation i Somalia

- Vi er ved at vurdere resultaterne af aktionen og vil give yderligere oplysninger, når det er relevant, siger han i en erklæring.

Ifølge NBC News' oplysninger affyrede en amerikansk drone et Hellfire-missil mod mindst to køretøjer i den sydlige del af landet. Målet skal angiveligt have været al-Shabaabs øverste leder, Ahmed Abdi Godane.

Der er endnu ingen oplysninger, om hvorvidt han er blevet dræbt ved angrebet.

Det amerikanske angreb i Somalia kommer, efter at der søndag blev dræbt adskillige mennesker i et angreb fra den militante al-Shabaab-gruppe i hovedstaden Mogadishu.

Angrebet var rettet mod et efterretningshovedkvarter i byen.

Al-Shabaab kæmper mod den somaliske regering, der bliver bakket op af det internationale samfund. Gruppen har siden 2011 udført adskillige angreb og terroraktioner i Somalia.

Men gruppen har også udført aktioner i nabolandet Kenya, fordi kenyanske soldater hjælper styret i Somalia med at nedkæmpe terroristerne.

I september sidste år omkom 67 mennesker under et angreb mod indkøbscentret Westgate i Nairobi i Kenya.

I juli løftede USA for første gang lidt af sløret for sin aktuelle militære tilstedeværelse i Somalia. Dengang fortalte amerikanske embedsmænd til nyhedsbureauet Reuters, at der er "op til 120 soldater på jorden" i Somalia.

Ifølge embedsmændene er USA's plan er styrke samarbejdet med Somalia om at bekæmpe terrorisme i landet.

I 1993 trak USA sig ud af Somalia, efter at 18 amerikanske soldater blev enten ydmyget eller dræbt i forbindelse med, at to Black Hawk-militærhelikoptere blev skudt ned.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip