USA's udsending trækker sig efter kollaps i Mellemøsten

Skrevet af admin

27/06/2014

Mest læste i dag

USA's særlige udsending i Mellemøsten, Martin Indyk, har trukket sig fra posten efter kollapset i forhandlingerne mellem israelerne og palæstinenserne, siger en amerikansk embedsmand ifølge Reuters.

Embedsmanden, der taler på betingelse af anonymitet, undlader at begrunde, hvorfor Indyk har sagt stop.

Opsigelsen er imidlertid ingen stor overraskelse, efter at det ikke lykkedes for de stridende parter i Mellemøsten at blive enige om en aftale om fred dette forår.

Martin Indyk vender tilbage til sit arbejde i den Washington-baserede tænketank Brookings Institution, oplyser den anonyme amerikanske embedsmand.

/ritzau/Reuters