Uvejr spolerer dansk sejrschance på European Tour

Skrevet af admin

12/10/2014

Dagens topnyheder

Golfturneringen Portugal Masters blev søndag afblæst på grund af regnvejr, og det må ærgre Morten Ørum Madsen.

Den danske golfspiller havde inden søndagens afgørende finalerunde mulighed for at tage sejren.

Uvejret betød dog, at sidste runde blev aflyst, og så endte franske Alexander Levy som vinder efter blot 36 af de planlagte 72 huller.

Levy sluttede turneringen i 124 slag - 10 under par - hvilket var fem slag bedre end Morten Ørum Madsen.

Den 26-årige dansker kæmpede for sin anden turneringssejr på European Tour i 2014, efter at han åbnede året med en sejr ved South African Open.

Lucas Bjerregaard blev en delt nummer 13 i Portugal, mens Søren Kjeldsen, Thorbjørn Olesen og JB Hansen sluttede længere tilbage i feltet.

/ritzau/