Væbnet røveri mod Rema 1000 i Stege

Skrevet af Elo Christoffersen

17/10/2012

Mest læste i dag

Rema 1000 på Kostervej i Stege var i aftes udsat for et væbnet røveri.

Ved 20.50-tiden kom tre maskerede mænd ind i forretningen, hvor de truede personalet med en kniv. Røverne forsvandt efter at have fyldt plasticposer med kontanter og nogle cigaretter. De løb alle tre i nordlig retning mod havneområdet med Rema1000-poser.

De tre røvere beskrives som:

A.   mand, ca. 25 år, 185 cm høj, spinkel til almindelig af bygning, iført rød Adidas-hættetrøje med hvidt logo placeret på forsiden, ca. 25 cm i omkreds. Hvidt fór i hætten, hvide dot-handsker, sorte joggingbukser og sorte sko. Truede med køkkenkniv, formentligt køkkenkniv m. sort skaft. Maskering for ansigtet.

B.    mand, ca. 35 år, 185 cm høj, spinkel til almindelig af bygning, iført sort jakke med hætte og hvidt logo på venstre og højre ærme, foran på jakken ved brystet samt ovenpå hætten, hvid t-shirt, grålige handsker (håndværkerhandsker), mørke joggingbukser med 3-4 cm fuld stribe langs hele benet og sorte Adidas-sko. Maskering for ansigtet.

C.    mand, ca. 35 år, 185 cm høj, almindelig af bygning, iført sort, rundhalset trøje, hvide dot-handsker, sorte joggingbukser og mørke sko med hvide snørebånd. Maskering fra ansigtet så næsen og øjne var tydelige.

Politiet hører gerne fra vidner på 1-1-4.