Vært på P4: Åh nej, det sagde jeg bare ikke!

Skrevet af Aller Media

27/11/2013

Dagens topnyheder

Både på tv og i radioen kan man en gang i mellem høre værterne eller journalisterne sige noget værre vrøvl. Det er det, der kan ske, når man laver direkte tv eller radio.

Og ved jule- og nytårstid har mange radio- og tv-stationer tradition for at producere et muntert tilbageblik på året ved at præsentere lyttere og seere for nogle af de svipsere og bøffer, som fejlene også bliver kaldt, der er røget ud i æteren og direkte på skærmen i løbet af året. 

For radioværten på P4, Nina Høgsberg, der for trofaste lyttere er selveste mrs. Radioavisen, findes der to slags to slags bøffer.

I fire sæsoner har Lise Rønne været vært for X Factor. På søndag.dk fortæller hun, hvorfor hun ikke kommer til at lave DRs populære program igen

Det sagde jeg ikke!

Dem, man også selv kan trække på smilebåndet og tilgive sig selv. Og så dem, der er så pinlige, at man bare har lyst til at gemme sig i det berømte musehul, mens man slår sig selv oven i hovedet med det retoriske: Det sagde jeg ikke, vel?!

En af sidste kategori har Nina Høgsberg i sit repertoire afslører hun over for SØNDAG. Vi skal tilbage til prins Joachim og prinsesse Maries bryllup.

Gense billederne af prinsesse Maries smukke brudekjole, og se hvordan hun ser ud, når hun skifter brudekjolen ud med arbejdstøjet. Se billederne på søndag.dk

Her blev Nina Høgsberg lidt uventet kastet ud i at kommentere direkte i Radioavisen fra nogle fjernsynsbilleder, hun lige kunne skele til, da prins Joachim blev gift med franske Marie.

Kronebil eller taxa

Og da så bruden ankommer til kirken i bil, får Nina Høgsberg sagt noget i retning af: Nu stiger Marie ud af taxaen.

– Og jeg gentog det oven i købet, siger hun leende, og fortsætter:

– Marie stiger ud af taxaen. Ikke så meget som et sekund var ordet kronebil inde over mine tanker. Åh, det var altså virkelig sådan én: Det sagde jeg ikke, vel, siger hun til SØNDAG.

Af Britta Bjerre, redigeret af Trine Fisker, SØNDAG/NewsDesk, Aller Media