Vagtlæge bad Regina tage en Panodil: En time senere var hun død

Natten til den 27. marts i år døde den 36-årige Regina Holmegaard af en blodprop i hjertet.

Det fastslår obduktionsrapporten ifølge Fyens.dk.

Hun blev fundet død af sin kæreste i deres hjem i Glamsbjerg på Fyn.

Læs også: Hjerteforening: Ring til 112 hvis vagtlægen ikke lytter

Forud for dødsfaldet havde hun været i kontakt med vagtlægen hos Region Syddanmark, skriver avisen.

Regina Holmegaard vækkede sin kæreste med råb fra stuen. Hun sagde, at hun havde ondt i brystet og summen i kroppen.

Læs også: Vagtlæger tjener mest på telefonsnak

Vagtlægen spurgte først, om den 36-årige kvinde var forkølet.

Det var hun ikke, svarede hun.

Lægen diagnosticerede smerterne som et virus og rådede Regina Holmegaard til at tage en smertestillende pille.

Læs også: PLO: Insister på et svar fra lægen eller ring op igen

En time efter fandt kæresten hende på badeværelsesgulvet død af en blodprop i hjertet.

 

Dagens Gossip