Vagtlæger skal lære at stille spørgsmål

En ny aftale mellem Region Syddanmark og vagtlægecheferne betyder, at op mod 500 vagtlæger i regionen efter nytår skal på kursus i at stille de rigtige spørgsmål til patienterne, når de ringer til lægevagten.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det er professionelle kommunikationsfolk og skuespillere, der skal undervise vagtlægerne på kurserne, som kan blive obligatoriske for alle vagtlæger.

Målet er, at lægerne skal blive bedre til at reagere på alvorlige symptomer.

- Det handler om på kort tid at finde "nålen i høstakken" for patienter, man ikke kender i forvejen.

- Mange af dem, der ringer til vagtlægen, er heldigvis ikke alvorligt syge og kan nøjes med et godt råd, men engang imellem er der en, som har akut behov for behandling. Her kan den rigtige spørgeteknik spille en afgørende rolle, siger Frank Ingemann Jensen, chef for praksisafdelingen i Region Syddanmark, til avisen.

Initiativet kommer efter sagen om en odenseansk vagtlæge, der overhørte symptomer på en blodprop hos en 36-årig kvinde fra Fyn.

Kvinden kontaktede vagtlægen med åndenød og trykken for brystet, men uden at spørge ordentligt ind til symptomerne, vurderede lægen, at der blot var tale om en virus, der ikke var farlig.

Få timer efter opkaldet døde kvinden.

Efter sagen og omtalen i medierne har regionen og lægerne skærpet den indbyrdes aftale på flere områder. Det er blandt andet ikke længere muligt for lægerne at tage to nattevagter i træk.

Hos vagtlægerne ser man frem til at komme på kursus.

- Vi har længe ønsket os denne her type kurser. Netop for at minimere antallet af situationer, hvor læger og patienter taler forbi hinanden, siger vagtlægechef Ole Holm Thomsen til Fyens Stiftstidende.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip