Varetægtsfængslet for trusler mod socialrådgiver

Skrevet af Elo Christoffersen

24/10/2012

Dagens topnyheder

En 39-årig mand fra Middelfart er idag ved Retten i Odense blevet varetægtsfængslet i 14 dage for trusler på livet overfor en socialrådgiver fra Middelfart kommune.

Under retsmødet erkendte den sigtede at have fremsat trusler mod socialrådgiveren, men oplyste at han ikke havde til hensigt at føre truslerne ud i livet. Han ønskede alene "at blive hørt" af kommunen i forbindelse med sin sag hos socialrådgiveren.

Kendelsen blev ikke kæret.