Ved middagstid, da folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet havde været i gang i tre timer, havde 19,7 procent af vælgerne været henne på et valgsted og sætte deres kryds.
Det viser Ritzaus rundspørge, der omfatter kommuner og valgsteder i hele landet med tilsammen 515.198 stemmeberettigede vælgere.
Tallet omfatter alle steder brevstemmerne fra de vælgere, der har valgt at sætte deres kryds på biblioteket eller i kommunens borgerservice inden valgdagen.
Antallet af brevstemmer ser ud til at være pænt højt og trække valgdeltagelsen i vejret. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at den samlede valgdeltagelse bliver høj.
Valgforskeren Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, har forud for dagens folkeafstemning regnet med en valgdeltagelse på omkring de 60 procent på grund af det komplicerede emne.
Ved middagstid er han dog mere optimistisk ved udsigten til en højere valgdeltagelse ved afstemningen om EU-forbeholdet.
- Det tyder på, at rigtig mange danskere har været flittige med at komme hen og stemme. Tilslutningen ligner den ved europaparlamentsvalgene i 2009 og 2014, men den ligger lidt under folketingsvalget i sommer, siger Kasper Møller Hansen til Ritzau.
Lignende rundspørger, som Ritzau har foretaget ved tidligere valg, har vist en valgdeltagelse ved middagstid på 20,40 og 20,46 procent ved europaparlamentsvalgene i henholdsvis 2014 og 2009.
Ved folketingsvalget i sommer havde 27,3 procent stemt på det tidspunkt.
Når hver femte vælger ved middagstid har stemt om EU-retsforbeholdet, ser det efter Kasper Møller Hansens mening "rigtig fornuftigt ud".
- Det ser ud til, at vi nærmer os de 70 procent og ikke det mere skeptiske bud på 60, siger Kasper Møller Hansen.
Ved afstemningen om EU's patentdomstol i 2014 fandt 55,9 procent af vælgerne vej til stemmeurnerne, mens hele 87,6 procent satte deres kryds, da afstemningstemaet i 2000 var dansk tilslutning til euroen.
/ritzau/
