Det bliver borgerne, der betaler den største regning for, at den nuværende regering fører en for vidtgående klima- og energipolitik.
Sådan lyder meldingen fra Venstres klima- og energiordfører, Lars Christian Lilleholt, efter han mandag har fået en opgørelse fra klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) over CO2-udledningen og BNP-vækst pr. indbygger i en række forskellige lande.
- Jeg mener, at disse tal bør give anledning til nogle meget seriøse overvejelser om, hvorvidt vi kan blive ved med at ligge markant foran alle andre, når det gælder CO2-reduktioner. Vi bør fremover sætte vores niveau efter, hvad EU og vores nabolande gør, siger ordføreren.
I 1990-2011 faldt CO2-udledningen med 25 procent pr. indbygger i Danmark, mens den faldt 17,7 procent i EU. Væksten i BNP pr. indbygger var 26,4 procent i Danmark mod 37,3 procent i EU.
Ifølge ministeriet forventes CO2-udledningen at falde 22,8 procent i Danmark og 10 procent i EU i perioden 2010-2020. Til gengæld er væksten i BNP pr. indbygger i samme periode højere i EU med 12,3 procent modsat Danmarks forventede vækst på 8,2 procent. I Sverige forventes dobbelt så høj vækst som i Danmark.
- Jeg er meget bekymret og uforstående over for, at regeringen oven på det vil gå meget længere ved at forbyde kul om 10 år og lave en massiv udbygning af vind frem mod 2050. Det risikerer at hæve energiregningen for helt almindelige danskere og danske virksomheder.
- Det er helt uholdbart, når vi kigger ind i en fremtid, hvor Danmark suverænt vil være klimaduks og samtidig have lavere økonomisk vækst end vores nærmeste konkurrenter. Vi skal have fokus på konkurrenceevne og ikke unødigt hårde klimamålsætninger, siger Lars Christian Lilleholt.
Tirsdag er der samråd med ministeren i Folketingets Klima,- Energi- og Bygningsudvalg. Udvalgets medlemmer fra blå blok ønsker svar på, hvordan regeringen vil realisere sine klima- og energimål, uden prisen havner hos borgerne og erhvervslivet.
/ritzau/
