'Verdens grimmeste kvinde' vender onde bemærkninger til sin fordel: 'De skal ikke definere mig'

Skrevet af Morten Larsen

11/10/2015

Dagens topnyheder

26-årige Lizzie Velasquez gik for nogle år siden ind på hjemmesiden YouTube, hvor hun trykkede rundt mellem de mange forskellige videoer.

Og sådan endte hun med at finde en video af sig selv.

Over fire millioner andre mennesker havde set den samme video.

Den populære video havde fået navnet 'THE WORLD'S UGLIEST WOMAN.' Det skriver engelske metro.

Den amerikanske kvinde er født med en sjælden sygdom, der har gjort hende blind på det ene øje, og samtidig kan hun ikke øge sin kropsvægt.

Under føromtalte video på YouTube var der et mindre hav af kommentarer.

Der var langt fra talende om rosende bemærkninger om Lizzie Velasquez. Tværtimod.

'Hvorfor gør du ikke bare alle os andre en tjeneste og slår dig selv ihjel', lød det fra en person, mens en anden bruger undrede sig over, hvorfor kvindens forældre valgte at beholde barnet med den medfødte lidelse.

Læs også: Hun blev kaldt verdens grimmeste kvinde: Nu har filmen om hendes liv premiere

- Der var tusinder og atter tusinder af forfærdelige kommentarer, alle i retning af, at verden ville være et bedre sted, hvis jeg ikke var her, erindrer Lizzie Velasquez til den amerikanske mediegigant Fox.

- Hver eneste kommentar føltes som om, at der var nogen, der slog mig med en knytnæve gennem skærmen, siger Lizzie Velasquez.

På forunderlig vis har hun dog formået at vende alle de negative bemærkninger og sære blikke til noget positivt.  

- Jeg har altid været klar over, at jeg skulle vise de her mennesker, at de ikke var i stand til at definere mig, siger Lizzie Velasquez.

Hun rejser nu rundt og holder foredrag for alverdens børn om konsekvenserne af mobning, og tidligere i år var hun omdrejningspunktet i en anmelderrost dokumentarfilm ved navn 'A Brave Heart: The Lizzie Velasquez Story'. 

Se traileren til filmen her:

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: