Verdens rareste telefontyv: Sendte sim-kort og kontaktliste tilbage til offer

Skrevet af Lotte Sørensen

27/11/2013

Mest læste i dag

Kinesiske Zou Bin var målløs, da en lommetyv fik moralske skrupler efter at have stjålet hans telefon. Tyven skrev i omegnen af 1000 telefonnumre af i hånden og sendte dem og telefonens sim-kort tilbage til Zou Bin. Mobiltelefonen beholdt tyven dog.

Det skriver The Independent.

Læs også: Advarsel: Mand tager betaling for iPhone på DBA og leverer den ikke

Zou Bin havde delt en taxa med en mand i Hunan-provinsen i Kina, men da taxaturen var overstået, lå hans iPhone ikke længere i lommen. Fra en vens telefon sendte han sms'er, hvor han tryglede tyven om at aflevere telefonen tilbage. Tonen blev mere truende, da det ikke lykkedes.

- Se genenm min kontaktliste på telefonen, så kan du se, hvilken branche jeg arbejder i, skrev Zou Bin, der arbejder på en bar. Barer i området er kendte for at have forbindelser til voldelige bander.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Det satte telefontyven i et mere medgørligt humør, og Zou Bin modtog få dage senere 11 håndskrevne sider med alle de ca. 1000 telefonnumre, som var gemt på hans telefon. Også sim-kortet lå i brevet.

- Det ville tage noget tid at skrive tallene fra 1 til 1000, endsige navne og et helt telefonnummer. Jeg tror, at tyvens hånd er hævet, siger en overrasket Zou Bin.