Verdensmester banker dansk bordtennishåb i Berlin

Skrevet af admin

29/01/2016

Mest læste i dag

Verdensmesteren Ma Long var for stor en opgave for det danske bordtennishåb Jonathan Groth.

Fredag stod de to spillere over for hinanden i fjerde runde af German Open, og det endte med en regulær afklapsning.

Den 23-årige dansker blev banket med 2-11,6-11,7-11 og 3-11 af den stærke kineser.

Groth, der rangerer som nummer 73 i verden, har ellers imponeret i Berlin med sejre over flere store navne. Torsdag blev ranglistens nummer 18, japaneren Yuya Oshima, nedlagt.

Onsdag var det den tidligere kroatiske stjernespiller Zoran Primorac, som måtte bøje sig for Jonathan Groth.

Groth har endnu ikke kvalificeret sig til sommerens OL i Rio de Janeiro, men meget tyder på, at dansk bordtennis til august bliver repræsenteret i Brasilien med veteranen Michael Maze og unge Groth.

/ritzau/