Vestas overrasker med positivt resultat

Vestas kom ud af årets første kvartal med et overskud før skat på to millioner euro svarende til cirka 15 millioner kroner. Det er første gang i fem år, at selskabet har overskud i første kvartal.

Det er næsten en milliard kroner bedre end første kvartal i 2013, hvor Vestas fik et underskud på omkring 910 millioner kroner.

Det var ventet på forhånd, at Vestas ville få - endnu - et minus på bundlinjen efter de første måneder, da selskabet typisk kun indtægtsfører en mindre del af årets omsætning i første kvartal.

/ritzau/

 

Dagens Gossip