Vi du gå i Andreas Mogensens fodspor? NASA søger nye astronauter

Skrevet af Ninna Andreasen

05/11/2015

Mest læste i dag

Så du opsendelsen af raketten med den danske astronaut Andreas Mogensen og tænkte, at det job lige var noget for dig?

I så fald er der godt nyt. Den amerikanske rum-myndighed NASA offentliggjorde i går, at den søger nye kandidater. Det skriver Huffington Post.

Der vil blive sat navn på dem, der kommer gennem nåleøjet i midten af 2017. Disse kan en dag komme på den internationale rumstation, komme ombord på et kommercielt rumfly eller endda deltage i en mission, som kan ende på Mars.

- Den næste gruppe af amerikanske rumrejsende skal inspirere Mars-generationen til at nå nye højder og hjælpe os med at realisere målet om at sætte fodaftryk på Mars, siger administrator fra NASA, Charles Bolden i en udtalelse.

Kravende til ansøgerne er blandt andet, at de har en længere videregående uddannelse enten som ingeniør, inden for fysik, biologi eller matematik og perfekt syn. NASA foretrækker kandidater med en uddannelse, som enten har en kandidat- eller en doktorgrad, ligesom man helst skal have mindst tre års professionel erfaring.

Hvis du kan leve op til de kriterier, venter en hel del interviews, medicinske undersøgelser, før de endelige godkendte kandidater bliver offentliggjort. Dernæst følger to års hård træning.

Læs også: PORTRÆT: Disciplin og dødsforagt fik Mogensen i rummet

Til gengæld skulle lønnen også være rimelig god. Et sted mellem 66.000 og 158.000 dollars om året - svarende til mellem 450.000 og en million danske kroner.

Du kan læse listen over alle kravene til kandidater her

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: