Vibes succesopskrift: Hælder lette mål ind til træning

Lasse Vibe har haft en fremragende sæson i svenske IFK Göteborg, hvor han med 20 sæsonmål er topscorer i Allsvenskan.

Og den tidligere superligaspiller har selv en forklaring på, hvorfor hans målinstinkt er så stærkt. Til Aftonbladet fortæller han, at det blandt andet skyldes en træningsøvelse, han har taget med sig fra Danmark.

Det er den tidligere Vejle-angriber Ulrik Balling, der som assisterende træner i FC Vestsjælland fik pustet masser af selvtillid ind i Vibe.

- Det handlede om at lave mange mål til træning. Han afleverede bolden i kort afstand fra målet, så jeg bare skulle sparke den ind. Jeg syntes, at det var en dårlig øvelse, men han sagde til mig, at jeg den dag havde lavet 20 mål.

- Nu laver jeg forskellige varianter til træningen, blandt andet mange pressede, lave skud fra kanten af straffesparksfeltet. Og siden har jeg talt med trænere og psykologer om at fokusere på det positive hele tiden, siger Vibe.

Han var senest på pletten i mandagens 2-1-sejr over Djurgården, hvor den tidligere Sønderjyske-spiller lynede allerede i det syvende minut.

Der resterer fire runder af Allsvenskan, og IFK Göteborg er ni point efter Malmö FF på førstepladsen.

På topscorerlisten har Lasse Vibe tre måls forspring til David Accam fra Helsingborg, som er den eneste reelle trussel.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip