Forside Nyheder Viborg fortsætter sejrsstimen mod Team Tvis Holstebro

Viborg fortsætter sejrsstimen mod Team Tvis Holstebro

Viborg fortsætter sejrsstimen mod Team Tvis Holstebro

Lige nu læser andre

Viborg har ramt en god sejrsstime i kvindernes håndboldliga. Torsdag aften blev det til den femte sejr på stribe, denne gang 27-24 over Team Tvis Holstebro på hjemmebane.

Viborg slog det første hul til stillingen 8-5, men et par scoringer af Ann Grete Nørgaard bragte balance ved 8-8.

Udeholdet havde dog svært ved at dæmme op for Viborgs offensiv, og målmændene præsterede ikke mange redninger inden pausen. En god Viborg-afslutning sørgede for pauseføring på 15-10.

Team Tvis Holstebro kom bedre med efter pausen, og 10 minutter før tid fik holdet kontakt med favoritten ved stillingen 21-21. Men så løftede Viborg niveauet.

Læs også

Viborg skabte en afgørende tremålsføring med under fem minutter tilbage, da Louise Burgaard scorede til 24-21 mod sin tidligere klub. Det formåede Team Tvis Holstebro ikke at svare tilbage på. Det var holdets fjerde nederlag på udebane i streg.

Med sejren ligger Viborg fortsat på andenpladsen, men er nu bare et point efter topholdet og den forsvarende mester, FC Midtjylland. Team Tvis Holstebro indtager stadig femtepladsen.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK