Video: Lav din egen hvepsefanger

Skrevet af Mikkel Lysgaard

11/08/2014

Dagens topnyheder

I år risikerer vi at få rigtig mange hvepse, da det var en mild vinter, hvorfor flere dronninger overlevede vinterhi. Det skriver Bolius.dk.  

De “frigjorte” hvepse vil gå direkte efter alt sødt og virker altså mere aggressive her sidst på sommeren.

Læs også: Sådan genbruger du gamle plastik-flasker

Derfor kan det være en god ide at lave en hvepsefanger, du kan stille frem, og så håbe hvepsene går i den i stedet for.

 

Sådan gør du:
Skær toppen af en halvanden liters sodavandsflaske.

Læg madding i bunden af flasken, det kan være resten af sodavandet eller noget andet sødt, fx syltetøj eller bananmos.

Hæld lidt vand i bunden sammen med et par dråber opvaskemiddel. Opvaskemidlet bryder vandets overfladespænding, så hvepsene drukner hurtigere.

Læs også: Sådan skærer du let vandmelon i tern

Sæt nu toppen af flasken omvendt på, så flaskehalsen danner en tragt, der fører ned til maddingen.

For at gøre flasken mere stabil, kan du først putte lidt sand eller småsten i bunden.