Denne Jack Russell-terrier har fået navnet Buddy, og det forsøger han tilsyneladende nu at leve op til.
I hvert fald må det da siges at være meget kammeratligt af dette pragteksemplar af menneskets bedste ven at beslutte sig for at lære familiens nyeste medlem at komme frem i livet.
I videoen ses en lille pige med kælenavnet ‘Bear Bear’, usikkert flagrende med arme og ben på stuegulvet.
Buddy betragter lillepigens håbløse forsøg på at kravle, og beslutter sig åbenbart for at hjælpe hende med alle de pædagogiske evner, han kan frembringe.