Vil din mand have sex kontant? Dette skal du gøre

Skrevet af Ninna Andreasen

12/06/2014

Mest læste i dag

De fleste kvinder kan sikkert skrive under på, at deres mænd vil have mere sex, end de selv har behov for.

Det kan føre til dårlig samvittighed eller give kvinden en fornemmelse af, at han kun er interesseret i sex, men ikke i romantik eller intimitet.

Det kan i sidste ende blive en dræber, der totalt lukker ned for leg på lagnerne. Men der findes heldigvis måde, hvor man som kvinde kan få både romantik og forståelse tilbage i soveværelset.

Læs også: Disse 10 undskyldninger bruger mænd for at undgå sex: - Skat, jeg vil hellere se VM!

Vær kærlig og tag initiativ

Hvis du gerne vil have at din mand er mere kærlig over for dig, så skal du selv begynde at tage initiativ til romantik.

Vær kærlig og kælen og lad det i sidste ende føre til sex. Hvis du gerne vil have, at din mand skal invitere dig ud på middag så tag initiativ til det og beløn ham bagefter.

Mænd er måske nok dovne indimellem, men de er ikke dumme, og når han først har luret, at han kan få det, han allerhelst vil have, hvis han først giver dig det, du ønsker, så skal han nok begynde at blive mere kreativ hen ad vejen, og det vil komme jer begge til gode, skriver YourTango.com

Vis ham at forspil kan gøre en forskel

Én kvinde har fortalt, at hendes mands begreb om forspil var at gå gennem køkkenet og sige ‘lad os knalde’.

Ja, mere kedeligt kan det vel næste ikke blive i længden! Hvis din mand er elendig til forspil, så sørg i det mindste for at nogle af dine behov er blevet mødt, før I har sex ellers bliver det en ond spiral.

Lad vær med at være nærig med berøringer

Du skal også være opmærksom på, at din mand ønsker mere end bare sex. Han kan altså også have brug for kærlighed, opmærksomhed, en rygmassage eller søde ord.

Af frygt for, at han kun vil have sex, er der mange kvinder, der trækker sig tilbage og bliver nærige med berøringer, fordi de er bange for at manden opfatter det som en seksuel invitation. En mands behov for sex kan lige så godt handle om, at han vil føle sig nær dig.

Læs også: Gider din mand ikke have sex? Det her skal du gøre

Mænd er ikke altid så selvsikre, som kvinder går og tror.

Vær glad for, at han vil have sex med dig

Hvis du har været sammen med en mand, der ikke var specielt interesseret i sex med dig, så vær glad for, at du har fundet en mand, der ikke kan få nok. 

Det føles trods alt en milliard gange bedre at have en mand, der er vild med sex med dig, end en der ikke var så interesseret i at rulle rundt på lagnerne.