‘Vild med dans’-par svarer på kæresterygter

Skrevet af Julie Møller

12/10/2020
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
På dansegulvet er de tæt, og det er tydeligt, at der er rigtig god kemi i mellem de to deltagere i 'Vild med dans'.

Mest læste i dag

Kemien er der. Det er der ingen tvivl om, når man ser skuespilleren Albert Rosin, 18, og danseren Jenna Bagge, 31, sammen på gulvet i ‘Vild med dans’. 

Men kæresterygterne vil den unge Albert Rosin gerne mane til jorden.

“Jeg vil ikke sige, at der er flirt i luften, men der er god kemi i luften. Så ikke noget der, men vi har det sindssygt sjovt sammen, og vi er glade for hinanden, men jeg tror det er mere et bror og søster-forhold, end det er en flirt,” forklarer han til Realityportalen.

At der er et helt særligt bånd i mellem de to, har Jens Werner, rutineret dommer i ‘Vild med dans’, også bemærket.

“Det kan godt være, at det er lidt tidligt for mig at sige det her. Men jeg tror, Jenna, at du faktisk med Albert har fået den bedste partner, du nogensinde har haft i 'Vild med dans',” lød det fra dommeren, da parret havde danset deres første dans sammen i sæsonpremieren på programmet forrige fredag.

Det særlige bånd imellem de to, har Jens Werner, rutineret dommer i ‘Vild med dans’, også bemærket. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Klikker godt sammen

Til TV 2 forklarer Jenna Bagge, at de er ‘et godt match, fordi de klikker godt på det personlige plan.' Til at starte med studsede hun over aldersforskellen mellem de to, men det er tydeligt, at det ikke påvirker kemien nu. I et af sine seneste opslag er der ingen tvivl om, at hun er glad for sin 13 år yngre dansepartner.

‘Jeg er GIGANTISK stolt af dig. Jeg synes, at du var virkeligt sej i går, og jeg er bare mega, mega glad for at danse med dig. Tusind tak for en dejlig premiereaften. Jeg glæder mig allerede mega meget til at danse mere med dig,” slår hun fast i opslaget, som har fået over 2000 likes.