Villy Søvndal er Årets Koldingborger 2013

Elo Christoffersen

|

10/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tidligere udenrigsminister, MF og partiformand for SF, Villy Søvndal fra Sdr. Bjert ved Kolding, er i dag fredag kåret som Årets Koldingborger 2013.

Villy Søvndal er Årets Koldingborger 2013, fordi han i hele sit politiske virke har sat Kolding Kommune positivt på landkortet.

- Som byrådsmedlem i Kolding, folketingspolitiker, SF-formand, udenrigsminister og ikke mindst som borger i Kolding Kommune har Villy Søvndal bidraget til at gøre Kolding kendt uden for kommune- og landsgrænserne.

- Villy Søvndal er et fantastisk eksempel på, hvordan Kolding Kommunes indbyggere kan være positive ambassadører for kommunen, begrunder juryen fra Business Koldings formandskab valget af Villy Søvndal.

61-årige Villy Søvndal fik overrakt prisen af Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) på Business Koldings nytårskur med 400 deltagere på Koldinghus i dag.  

Årets Koldingborger hædres netop for i det forløbne år at have gjort opmærksom på Kolding nationalt og internationalt. Villy Søvndal er valgt i et felt på ti stærke kandidater fra Kolding.