Vind 25.000 kroner i DM i Mobil

Elo Christoffersen

|

18/11/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Er du hurtig på tasterne, så har du her i november og december måned mulighed for at deltage i det officielle danmarksmesterskab i mobil med en 1. præmie på 25.000 kroner.

I morgen starter de indledende runder frem til finalen 16. december i Aarhus. Der er indledende runder i blandt andet Aarhus, Kolding, Vejle, København og Hillerød.

Det er elektronikproducenten Samsung, der i samarbejde med Steen & Strøm står bag DM i Mobil 2012. Vinderen af den indledende runde i Kolding Storcenter får tre forsøg til at slå den officielle verdensrekord i sms.

- Vinderen får tre forsøg til at slå den officielle verdensrekord under overværelse af officielle repræsentanter. Alle deltagere dyster på Samsung smartphone eller tablets. Og det er gratis at deltage, fortæller centerchef Gitte Lindbo fra Kolding Storcenter.

Deltagerne bestemmer selv, hvad de vil stille op i. I SMS-konkurrencen handler det om at skrive en udvalgt tekst hurtigst. I Angry Birds gælder det om at score flest mulige points. I finalen dyster de to kategori-vindere så om at blive overordnet vinder af DM i Mobil med en 1. præmie på 25.000 kr.

Man kan læse mere om regler, præmier, tour-plan og smugtræning på www.dmimobil.dk.

Finalen finder sted i Bruun’s Galleri i Aarhus den 16. december.

Indledende runder:

Bruun’s Galleri i Aarhus 19.-20. november
City Vest i Brabrand 21.-22. november
Kolding Storcenter 23.-24. november
Bryggen i Vejle 25.-26. november
Field’s København 28.-29. november
VestsjællandsCentret i Slagelse 30. november-1. december
Glostrup Shoppingcenter 2.-3. december
Slotsarkaderne i Hillerød 4.-5. december
Field’s København 6.-7. december
Bruun’s Galleri 15. december.