Vinterberg: Vigtigst at filmen rør folk

Filmen Jagten fik søndag aften flere priser ved Robert-uddelingen, som Danmarks Film Akademi står bag, og det glæder instruktøren Thomas Vinterberg.

Han modtog blandt andet prisen for årets film, årets instruktør og årets manuskript.

- Jeg er så glad for, at filmen har haft et langt liv, og det er ikke slut endnu, siger Thomas Vinterberg.

- Det er en kæmpe opmuntring fra kollegerne i branchen, siger han.

Hvorfor Jagten skulle modtage prisen for årets film, mener han er begrundet i filmens stærke historie, hvor pædagogen Lucas bliver anklaget for pædofili.

- Det er en film, der rør folk, og den er meget ærlig i sine skuespilpræstationer. Det er en stærk historie, som især Tobias Lindholm skal have æren for, siger Thomas Vinterberg.

- Jeg tror, at nogle gange kan alt lykkes på en gang, og så kan man lave en film, der rør mennesker.

- Og at man kan det, det er det vigtigste, siger han.

Hovedrolleindehaveren i Jagten er Mads Mikkelsen, og han fik prisen for bedste mandlige hovedrolle.

Jagten er med i kapløbet om en Oscar, når de amerikanske filmpriser bliver uddelt den 2. marts i Hollywood.

Og det glæder Vinterberg sig til.

- Det skal nok give lidt sommerfugle i maven, siger han.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip