Seks år efter finanskrisen brød ud, anbefaler de økonomiske vismænd, at adgangen til flekslån, der også kendes som lån med variabel rente, begrænses.
De udgør nemlig en risiko for den økonomiske vækst, hvis renten pludselig stiger kraftigt og dermed boligejerens ydelse. Det kan lægge en dæmper på privatforbruget og i værste fald føre øget ledighed med sig. En kraftig rentestigning kan være udløst af en valutakrise.
- I dag kan man reelt sætte 100 procent af husets værdi i pant for lån med variabel rente i både realkredit og bank. En behersket nedsættelse af denne grænse vil reducere den makroøkonomiske risiko.
- Derfor er det en god idé at indføre en lånegrænse for variabelt forrentede boliglån, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.
Overvismanden begrunder anbefalingen med, at under næste økonomiske optur kan det være for sent.
- Næste gang, der er en brølende fremgang i økonomien, og banker og realkreditinstitutter kæmper om kunderne, er det ikke sikkert, at de under en intens fremgang husker, hvad der gik galt.
- Ved at begrænse adgangen til variabelt forrentede lån tager man toppen af det mest risikable, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Lånene bør begrænses til 80 procent af boligens værdi. I dag kan boligen i princippet være finansieret helt af lån med variabel rente - de 80 procent af boligens værdi i et realkreditinstitut og resten i banken.
En kraftig stigning i renten og dermed højere ydelse suger købekraft ud af boligejerne og kan i værste fald udløse et fald i privatforbruget af en størrelsesorden, der kan føre til stigning i arbejdsløsheden og fald i beskæftigelsen.
Dermed bæres risikoen ved rentetilpasningslånene ikke alene af dem, der optager lånene for at opnå en lav rente, men bredere dele af samfundet. Den afsmittende effekt kan begrunde en strammere regulering af boliglån med variabel rente, mener vismændene.
/ritzau/
